Besøg VisitLangelands hjemmeside
Kommende datoer
May 14 5:00 PM-8:00 PM
Fællesspisning hos Mette på GravendalGravendal 1, 5970 Ærøskøbingaf Ærø Turist & Erhverv
Læs mereBook
May 14 8:30 PM-10:00 PM
Danmark
Vandring ved solnedgangOdensevej 175, 5600 Faaborgaf Visit Faaborg
May 15 10:00 AM-11:00 AM
Danmark
Byvandring: Rudkøbing under besættelsenTorvet, 5900 Rudkøbingaf VisitLangeland
May 15 1:00 PM-2:00 PM
Storbritannien
Workshop i fermentering med lokalt grønt fra ÆrøSmedegade 33, 5970 Ærøskøbingaf Ærø Turist & Erhverv
May 15 3:00 PM-4:00 PM
Danmark
Gratis rundvisning i Tranekær Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekæraf VisitLangeland
Udforsk vores udbud
Experience image
Syrener & hemmeligheder på Sydfynaf Visit Faaborg
Snør vandrestøvlerne og lad tempoet falde. Med Det Sydfynske Øhav i forhaven og Svanninge Bakker i baghaven ligger Faaborg, én af Danmarks ældste og smukkeste købstæder. Men Faaborg egnen er mere end fynsk stokroseidyl. For når maj er på sit højeste, folder Syrenlandet sig ud med et landskab, der dufter af forår og er svøbt i lilla nuancer.  På denne 2 dages tur i Det sydfynske besøges Syrenlandet og ikke mindst Geopark Det sydfynske Øhav. Med bl.a. Arreskov sø, Håstrup Bjerge og Helvedes hule. Dette er en let vandring. Man vandrer godt nok mange timer hver dag, men der er plads til at holde flere pauser undervejs, så alle kan være med – både dem, der går hurtigt og dem, der tager sig tid. Der er fuld forplejning og gode senge undervejs. DAG 1 (13. maj)  //  Velkommen til Syrenlandet Mødested Faaborg kl 09:00 Fra mødestedet på havnen i Faaborg – er der fælles transport til Håstrup, hvorfra vores vandretur begynder. Håstrup kaldes populært for Danmarks eneste bjergby – beliggende midt i den sydfynske bjergkæde. Fra Håstrup går turen over Håstrup bjerge og vi bestiger udsigtspunkterne Dronningeudsigten og Trebjerg. Frokosten nyder vi ved Trente Mølle. Nu er vi i centrum af Syrenlandet. Det er i området omkring Ny Stenderup og Gl. Stenderup at vi bliver omgivet af syrenhegn og den tunge duft. Vi krydser landevejen og går nord og øst om Arreskov Sø, og kommer på vej til Korinth, bl.a forbi Arreskov Slot. Der er næsten statsgaranti for at opleve havørn På strækningen. Dagens vandring slutter i Korinth. I Korinth bliver vi indkvarteret i der nyrenoverede del af Korinth Kro. Kroen er hele byens kro, og kan efter mange års forfald - i dag byde os velkommen. Vi får kroens historie – og en rundvisning i de mange planer og projekter som de mange ildsjæle og frivillige har for bygningen de kommende år. Aftensmad – og hygge. Antal km: 15,5 Måltider: - / F / A Overnatning: Korinth Kro DAG 2 (14. maj) Efter en dejlig morgenmad, og udstyret med en god madpakke er der afgang fra Korinth i retning mod Gærup og syd om Arreskov sø. Arreskov Sø er Fyns største sø og dækker 317 hektar. Fra dens østlige bred udgår Odense Å. Videre over Sollerup Enge, hvor der findes resterne af et voldsted fra den tidlige middelalder. Vi følger Rislebækken ind i Sollerup skov går direkte ind i Helvedes Hule, hen dyb og smuk slugt, udlagt til urørt skov. Herfra går vi gennem Svanninge Bjerge og bestiger Lerbjerg (Fyns fjerdehøjeste punkt 126 moh.)  Herfra er det en fantastisk udsigt over store del af øhavet. Området bugner med natur og kulturhistorie som vil blive fortalt. Hvordan blev Arreskov Sø til, hvad skjulte sig i Helvedeshule og hvorfor ryster Lerbjerg nogen gang? Vi er nu slået ind på Øhavsstien som vi følger mod syd over Sundbakkerne med den fantastiske udsigt over Faaborg og Øhavet som kommer os i møde. Videre langs med den gamle fjord –Sundsøen, og så er vi atter retur i Faaborg. Antal km: 14,5  Måltider: M / F / -
Fra 1.750 kr.
Experience image
Guidet tur i Rudkøbing – byvandring med lokale guideraf VisitLangeland
Se Rudkøbing med nye øjne – byvandring med passionerede formidlere Oplev fortællingerne bag facaderne Vil du opleve Rudkøbing som du aldrig har set det før? Tag med på en stemningsfuld byvandring og få historier, kunst og kultur helt tæt på – guidet af to lokale formidlere med dyb indsigt og kærlighed til byen. En købstad med lag på lag af historier Byvandringen fører dig gennem Rudkøbings gamle gadenet, hvor middelalder og moderne liv mødes. Du får et unikt indblik i byens udvikling gennem historiske købmandsgårde, skjulte baggårde og forbindelsen mellem købstad og herregårde. Store personligheder og små anekdoter Undervejs møder du både de kendte og de glemte: H.C. Ørsted, Anders Sandøe Ørsted og Mads Lange – men også byens lokale originaler, tragiske skæbner og ildsjæle. Hver historie er fortalt med glimt i øjet og blik for det menneskelige. Kunst i byen og kunsten i naturen Rudkøbing har en levende kunstnerisk puls – fra Alfio Bonannos internationalt anerkendte naturværker til Bjørn Okholms "Hippo Ballerina", den ikoniske flodhesteskulptur på torvet. Du får øje på kunsten i både byrum og baggårde. Fremtid, fællesskab og forandring Turen giver også indblik i nutidens Langeland – fra projekt Shores og ny arkitektur i Ørstedparken til fortællingen om et samfund i bevægelse. Byen er en del af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav, og det mærkes i fortællingerne. Guider: Byvandringen ledes af to erfarne og passionerede guider med dyb lokal forankring: Eva Söderberg Pensioneret lærer og kunsthistoriker med mange års erfaring i lokal formidling. Eva er kendt for sin varme fortællestil og evne til at vække byens arkitektur og kunst til live. Karen Elberg Etnolog og professionel guide med baggrund i kulturformidling på Sydfyn siden 2001. Karen guider med blik for de store sammenhænge og menneskelige historier.
Fra 0 kr.
Experience image
Fællesspisning hos Mette på Gravendalaf Ærø Turist & Erhverv
Tag med til fællesspisning ved langbordet på Gravendal, når Mette i anledning af Geopark Dage serverer Ærø på en tallerken. Nyd Ærøs lokale råvarer på Gravendal I anledning af Geopark Dage inviterer Mette til hyggelig fællesspisning ved langbord på Gravendal. Mette er uddannet kok, urtesanker og surdejsmester, og skaber måltider med nærvær, smag og lokale råvarer. Hun har desuden en stor passion for økologi. Menuen byder derfor på noget rigtig lækkert. Hvis vejret er til det, foregår middagen under åben himmel i Gravendals fantastiske have. Sørg derfor gerne for at have en varm trøje med. Kom selv eller tag en god ven under armen og nyd en hyggelig aften i godt selskab - uanset lærer du højst sandsynligt nye mennesker at kende. Pris og tilmelding Menuprisen er 150 kr. pr. person. Drikkevarer købes separat. Tilmelding sker her på siden; du kan tilmelde alle dem, du vil, men der er et begrænset antal pladser samlet set, så sørg for at booke din plads, inden det er for sent. Gravendal Gravendal, hvor du skal spise, er en gammel anglergård fra 1858 - den tidligste og mest imponerende af sin slags på Ærø. De historiske bygninger bærer stadig præg af stedets lange liv. I dag er stedet en B&B drevet af passionerede Mette Meldgaard. Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav Arrangementet er en del af Geopark Dage i Kristi Himmelfartsferien, hvor vi hvert år fejrer UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en stor, fælles folkefest. Her kan du deltage i friluftsaktiviteter, smage lokal mad og blive klogere på områdets natur, kultur og geologi. Se hele programmet for Geopark Dage Ærøs program for Geopark Dage
Fra 150 kr.
Experience image
Workshop i fermentering med lokalt grønt fra Ærøaf Ærø Turist & Erhverv
Kom med til en smagfuld workshop hos Arnfeldt Restaurant under Geopark Dage på Ærø, hvor du lærer at fermentere lokale grøntsager og tager både smag og opskrift med hjem. Få dine grøntsager til at vare længere med fermentering Under Geopark Dage på Ærø inviterer Ariel fra Arnfeldt Restaurant til en eksklusiv workshop, hvor du lærer at fermentere og konservere lokale grøntsager fra øen. Her får du indsigt i, hvordan sæsonens råvarer kan gemmes og nydes længe efter høsten. Workshoppen starter med en kort introduktion til fermentering. Herefter laver Ariel en demonstration af, hvordan du selv kan forberede fx kimchi. Her får du tips, som er lette at bruge derhjemme. Undervejs nyder du smagsprøver på fx kimchi og andet fermenteret grønt samt et glas vin, mens du har mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer. Du får desuden et glas kimchi og et lille opskriftshæfte med hjem, så du kan fortsætte i dit eget køkken. Workshoppen ledes af Ariel, kok og medindehaver af Arnfeldt Hotel & Restaurant. Sammen med sin kæreste Manja driver han stedet med fokus på gode madoplevelser og nærværende værtskab. Ariel er fra Frankrig og har arbejdet i flere internationale køkkener, hvilket sætter sit præg på hans tilgang til råvarer og håndværk. Obs. Workshoppen foregår på engelsk. Ariel forstår dog godt dansk. Pris og tilmelding Prisen er 250 kr. pr. person, betales på stedet efter eventet og er inkl. vin, opskriftshæfte samt et glas kimchi. Der er et begrænset antal pladser ved bordet, så sørg for at booke din plads, inden det er for sent. Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav Arrangementet er en del af Geopark Dage i Kristi Himmelfartsferien, hvor vi hvert år fejrer UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en stor, fælles folkefest. Her kan du deltage i friluftsaktiviteter, smage lokal mad og blive klogere på områdets natur, kultur og geologi. Se hele programmet for Geopark Dage Ærøs program for Geopark Dage
Fra 250 kr.
Experience image
Byvandring: Rudkøbing under besættelsenaf VisitLangeland
Rudkøbing under besættelsen – byvandring i historiske spor En ny fortælling om krigen på Langeland I mange år har fortællingen været, at der ikke skete så meget på Langeland under besættelsen. Men virkeligheden var en anden. Krigen satte også sine spor her – i hverdagen, i bybilledet og i de valg, mennesker måtte træffe. På denne byvandring i Rudkøbing foldes historien ud med afsæt i konkrete steder i byen, hvor begivenheder fandt sted, og hvor sporene stadig kan mærkes. Historier fra gaderne i Rudkøbing Turen går gennem Rudkøbings hyggelige gader, hvor fortællinger om mørklægning, rationering og luftalarmer bliver levende. Undervejs gives indblik i både de små og store historier – fra dagliglivets udfordringer til dramatiske begivenheder med forbindelser til resten af landet. Der sættes også fokus på de mennesker fra Langeland, som var involveret i krigen – både på dansk, tysk og allieret side. Med udgangspunkt i ny lokalhistorie Byvandringen tager afsæt i ny viden og fortællinger samlet i bogen om Langeland under besættelsen. Her nuanceres billedet af øen under krigen, og der tegnes et mere levende og virkelighedsnært billede af perioden. Det giver en særlig dybde til turen, hvor steder og historier kobles sammen. Praktisk information Turen foregår til fods i et roligt tempo gennem Rudkøbings bymidte. Underlaget er primært brosten og asfalt, hvilket kan være ujævnt enkelte steder. Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav Arrangementet er en del af Geopark Dage i Kristi Himmelfartsferien, hvor vi hvert år fejrer UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en stor, fælles folkefest. Her kan du deltage i friluftsaktiviteter, smage lokal mad og blive klogere på områdets natur, kultur og geologi. Se hele programmet for Geopark Dage Se hele programmet for Geopark Dage på Langeland
Fra 0 kr.
Cover image
Om VisitLangeland

VisitLangeland er Langelands officielle turist- og erhvervsservice, der guider både besøgende og tilflyttere til øens mange oplevelser og muligheder. Med base i Rudkøbing fungerer VisitLangeland som et centralt informationspunkt, hvor du kan få brochurer, kort, inspiration til ture og personlig vejledning til alt fra cykelruter og seværdigheder til overnatning og lokale arrangementer.

CVR DK29189722